Kalligrafi (Heike historie)
Kalligrafi Historie 書道歴史
Historien om japansk kalligrafi kan spores tilbage til oprindelsen af den kinesiske civilisation og det kinesiske
skriftsprog for omkring 4.500 år siden. Kalligrafi var allerede blevet udviklet en hel del, før den kom til Japan omkring det sjette århundrede, på omtrent samme tid, hvor de kinesiske skrifttegn (Kanji) også blev importeret.
Heian perioden, som er fra 794 til 1185, er kendt for kunst og især poesi og litteratur. Navnet Heian betyder “fred” på japansk. I Japan havde man allerede gjort betydelige fremskridt i den nye kunstform. Den buddhistiske munk, Kuukai, sammen med hofmanden Tachibana no Hayanari og kajser Saga, kaldes Sanpitsu (Tre Pensler) de betragtes som kalligrafi mestre i begyndelsen af Heian perioden (794-1185), og spillede en vigtig rolle i udbredelsen af kalligrafi stilarter.
Kunsten at kalligrafi og folket af Japan har haft en lang og tæt forhold. Under Edo periode (1615-1868) en elementær skolegang system kaldet “Terakoya “udviklet til at give almindelige mennesker med en elementær uddannelse. Gennem dette system, udviklede færdigheder i at skrive ved hjælp af blæk og pensel blev en del af kulturen i general populace.
Japansk kalligrafi har sin oprindelse i kalligrafi af Kina, Som går helt tilbage omkring 3000 år. Når denne kunstform fra Kina nåede kyster Japan.
