Om Kalligrafi 書道
Kalligrafi “Kizuna” (Sammenhæng)
På japansk hedder kalligrafi Shodo.
Japansk kalligrafi, Shodo, er en specialiseret kunst til at skrive japanske tegn ved hjælp af en pensel og sort tusch. Det medfører nogle lighedspunkter med vestlig kalligrafi, men Shodo anses for mere af en kunstart. Det skyldes, at hvert tegn har en særlig betydning i sig selv, og det store udvalg af tilgængelige tegn. I det vestlige kalligrafi man har 26 tegn, i japansk kalligrafi er der omkring 48.000 tegn, man kan bruge.
Kaisho
Kaisho betyder bogstaveligt “at skrive korrekt “. Med andre ord er dette en stil, hvor hvert penselstrøg er lavet på en bevidst og klar måde, for at skabe en form, som er meget lig den trykte udgave af tegnene, som man kan se i en avis.
Gyohsho
Gyohsho bogstaveligt betyder “flydende og kunstnerisk” og henviser til den semi-kursive stil af japansk kalligrafi. Ligesom håndskrift på dansk er dette den stil, som de fleste mennesker normalt vil bruge til at skrive med, når de tager noter.
HIRAGANA
Kinesisk og japansk er grundlæggende forskellige i sprogstruktur, og japanerne havde derfor mange problemer ved at overtage den kinesiske skrift. Japansk har i modsætning til kinesisk f. eks. mange forskellige bøjningsformer af udsagnsord og tillægsord, og for at skelne mellem disse, måtte man udvikle et lydalfabet til støtte for de indlånte kanji (kinesiske skrifttegn). Hiragana indeholder 46 forskellige stavelser. I Heian perioden brugtes stavelsesalfabetet hovedsagelig af kvinderne, mens mændene skrev på kinesisk.
KATAKANA
Ved siden af hiragana udvikledes i de buddhistiske templer endnu et lydalfabet, nemlig katakana. Det blev brugt af munkene til at notere udtalen. I princippet overlapper katakana fuldstændig med hiragana, idet det har tegn for de samme 46 stavelser, men på nutidsjapansk anvendes det kun til at skrive låneord og udenlandske navne med.
